Ofte når man skifter primær domæne (URL), skifter man fra en url der hedder noget i stil med www.skolenavn.dk til en url som slutter på skoleintra.dk. Årsag til skift af primær domæne kan skyldes, at man som skole skal bruge www.skolenavn.dk til noget andet. Det kan også skyldes, at vi (SkoleIntra), ønsker at skifte jeres primær domæne til www.skolenavn.skoleintra.dk, da vi på den måde bedre kan beskytte jer mod angreb og levere en bedre oppetid.
Hvis man er logget ind på classic. kan man se ens primær domæne øverst i ens Internet browser.
Man skal være opmærksom på nedenstående, når det primære er blevet ændret:
Manuelt oprettede links
Hvis medarbejdere, forældre eller elever, selv har oprettet links til SkoleIntras loginside, f.eks. på deres skrivebord, så kan det være nødvendigt at disse genoprettes, hvis de ikke længere virker.
Integrationer
Hvis man har integrationer, hvor man har oplyst ens url eller skoleid, så skal disse opdateres. Dvs. man skal oplyse eller selv rette url/institutionsid i det aktuelle system. Man kan se både url og institutionsid hvis man går til Admin > Tilpasning > Webtjenester, og så redigerer en webtjeneste.
Ical Kalenderintegration
Hvis ens kalenderintegration ikke virker efter nyt domæne, så skal man genoprette integrationen i sit kalenderprogram med det nye link. Man kan hente det nye link via kalenderen.
Infokiosk
Hvis man benytter infokiosken og evt. har oprettet link til infokiosken på en computer eller måske et andet infokiosk system, så skal dette link også opdateres. Man kan finde tilgå linket til infokiosken via Admin > Infokiosk > Højreklikke på "Start infokiosk" og vælge kopier link.