Nyt i denne version


  • Filtrering af Alle ulæste/Mine ulæste ved kontaktbøger

  • Markering af kontaktbogsnoter som læst

  • Flere muligheder i editoren

  • Mine/deltager tilføjet til listevisningen af aktiviteter

  • Kommentarlængde til opslag forøget

  • Import og vedligehold af holdoplysninger

  • Fejlrettelser



Filtrering af Alle ulæste/Mine ulæste ved kontaktbøger

I kontaktbøger er det nu muligt at filtrere mellem "Mine ulæste" og "Alle ulæste". "Mine ulæste" er hvor forældre har valgt, at noten er relevant for mig. "Alle ulæste" er alle dine ulæste noter som du har adgang til.


Filtreringsmuligheden bliver kun vist, for skoler, hvor man har valgt at forældre kan vælge hvem noten er relevant for, da muligheden ellers ikke vil give værdi.




Markering af kontaktbogsnoter som læst


Man kan nu fjerne noter fra Ulæste, uden man behøver at åbne dem. Hvis man klikker på linket "Fjern ovenstående noter fra fanen Ulæste", vil noterne ikke længere fremstå som ulæste. Benytter man denne funktion vil det IKKE fremgå af notens historik, at man har læst noten.

Derudover har vi ændret lidt på rækkernes højde i kontaktbogen for et forbedret overblik.





Flere muligheder i editoren


Vi har tilføjet flere muligheder i editoren på alle sider hvor den benyttes.  Det betyder bl.a. at man nu kan vælge baggrundsfarve og tabeller.


Der vil nu også være et bredere skrivefelt, på sider hvor der er plads til dette. Hvis man gerne vil have editoren til at benytte hele skærmen, når man skriver, så kan man klikke fuldskærmsikonet vist herunder. 

Hvis man er på en mindre skærm og ønsker at skjule ikonerne, kan man gøre dette ved at klikke på dette ikon. 



Herunder ses et eksempel fra Ugeplanen.




Mine/deltager tilføjet til listevisningen af aktiviteter


I listevisningen af aktiviteter er det muligt at vælge filterer Mine/deltager. Dette filter vil vise alle aktiviteter, hvor man er på som deltager eller man selv har oprettet. Derudover har vi rettet nogle fejl som gjorde, at visningen ikke altid var korrekt på denne side.




Kommentarlængde til opslag forøget

Der var tidligere kun mulighed for at skrive 256 tegn i en kommentar til et opslag. Dette er nu ændret til 5000 tegn.


Import og vedligehold af holdoplysninger


Hvis man har uploaded hold til central server (STIL), så er det nu muligt at importere disse hold til SkoleIntra. For at komme til importsiden over hold, skal man gå til Admin > Import/Eksport > Importer oplysninger om elever eller forældre > Holdimport.





Inde på importsiden kan man se en oversigt, over de hold der er mulighed for at importere. 

Hvis man sætter flueben i IMPORT yderst til venstre vil holdet blive oprettet/opdateret med oplysningerne når man vælger importer. 


Hvis man også sætter flueben i yderste højre kolonne, så bliver holdet automatisk opdateret hver gang man laver en alm. ElevImport.

Da hold max må være 10 tegn, er det ikke muligt at importerer hold på mere end 10 tegn.


Der er vises IKKE hold på listen som indeholder mellemrum eller parenteser, og disse kan derfor ikke importeres.




Fejlrettelser


-  Større billeder blev ikke vist korrekt på Infokiosken - rettet


- Ved import af vikarskemaer fra tabulex service kunne fraværsårsag blive overskrevet, selvom man havde fravalgt dette - rettet