Nyt i denne version


  • Nyt til Skolebestyrelsen
  • Nemmere at indstille hvem forældre kan skrive til (administrator)
  • Bedre søgning i beskeder
  • Optimeret visning af vikarskemaer ved oprettelse og redigering (administrator)
  • Mindre risiko for "fejl" ved beskyttede elevdata (administrator)
  • Hjælp til oprettelse af aktiviteter
  • Nyt baggrundsbillede ved indlogning
  • ForældreIntra app 2
  • Fejlrettelser


NYT TIL SKOLEBESTYRELSEN


(nedenstående gælder endnu ikke eksterne medlemmer af Skolebestyrelsen)


Hvis du er medlem af Skolebestyrelsen har du nu adgang til nogle ekstrafunktioner under Beskeder, Oplag, Dokumenter og i Kalenderen. Du kan læse om disse ekstrafunktionerne herunder.


Beskeder

Når du sender en besked, har du nu mulighed for at sætte flueben ved Skolebestyrelsebesked. Er man f.eks. leder og medlem af skolebestyrelsen, så har man også mulighed for at sende en alm. besked - derfor kan man benytte fluebenet for at indikere det er vedr. Skolebestyrelsen. Gør du dette, er det nemt for modtageren at se, at beskeden er sendt fra en fra Skolebestyrelsen, da den vil være markeret med en brun baggrund i ens indbakke. Sender man en besked og er én af modtagerne et skolebestyrelsesmedlem, vil beskeden automatisk for tildelt kategorien Skolebestyrelsen ved afsending.



For alle brugere et det nemt at filtrere ens beskeder, så man nu har mulighed for kun at få vist Skolebestyrelsesbeskeder. 



Opslag

Som medlem af Skolebestyrelsen har du nu også mulighed for at oprette opslag. På samme vis som ved beskeder, kan du også her påsætte et flueben ved Skolebestyrelsesopslag, hvis opslaget er relateret til Skolebestyrelsen. Ligesom ved beskeder bliver opslaget markeret med en brun baggrund hos modtageren, for at indikere det er fra Skolebestyrelsen.



Dokumenter

Er du medlem af skolebestyrelsen har du nu under Dokumenter adgang til fanen Skolebestyrelsen. Via denne fane har du adgang til 3 forskellige Skolebestyrelsesmapper. 

 

Den Interne dokumentmappe har alle i Skolebestyrelsen adgang til, og man kan derfor her dele interne dokumenter. 


Mappen Kontaktforældre har både skolebestyrelsesmedlemmer og kontaktforældre adgang til.


Mappen Skolebestyrelsen har alle medlemmer af skolebestyrelsen læse- og skriveadgang til. Denne mappe vises også for alle forældre og medarbejdere under Menupunktet dokumenter, men hvis man ikke er medlem af skolebestyrelsen har man kun læseadgang til denne mappe. Mappen kan derfor f.eks. benyttes til Skolebestyrelsesreferater.



Kalenderen

I kalenderen har du nu mulighed for at oprette en aktivitet, som er synlig for alle skolebestyrelsesmedlemmer + evt. andre deltagere ved at benytte aktivitetstypen Skolebestyrelsen.


 


NEMMERE AT INDSTILLE HVEM FORÆLDRE KAN SKRIVE TIL (administrator)


Før denne opdatering var det ofte nødvendigt at forholde sig både til Databaser > Personale > Klassens lærere/pædagoger og Admin > ForældreIntra > Tilpas beskedsystemet, for at indstille beskedsystemet korrekt. Vi har nu samlet det hele under Admin > ForældreIntra > Tilpas beskedsystemet.


Vi har opdelt visningen så det nu er nemmere, at se hvilken modtagergruppe man er ved at vælge (Medarbejdere, Forældre eller Elever).


Ud for "Medarbejdere i skema", kan man nu straks se hvilke medarbejdere som systemet finder i skemaet. Intra finder medarbejdere, som findes i klassens skema i de 2 første offentliggjorte skemaperioder den møder for aktuelle of fremtidige uger. Tidligere fandt systemet kun medarbejdere for den aktuelle periode, hvilket kunne give problemer i f.eks. efterårsferien.


Som det ses på billedet herunder, har vi med det nye layout nu plads til at vise 2 bokse i stedet for 1 boks, der hvor man kan tilføje ekstra medarbejdere. Dette gør det nemmere at se, hvem man reelt har valgt, og mindsker samtidig risikoen for fejlvalg. Derudover vil de 2 bokse blive inaktive, hvis man vælger "Ingen medarbejdere" eller "Alle medarbejdere", da boksene ved disse valg ikke har nogen effekt.


Ovenstående ændringer og også tilgængelig hvis man benytter en standardopsætning til flere klasser.


BEDRE SØGNING I BESKEDER


Hvis man ønsker at se beskeder fra en bestemt afsender, kan man nu i søgefeltet øverst til højre skrive navnet på afsenderen. Søgefunktionen vil herefter præsentere alle beskeder modtaget fra denne person.



OPTIMERET VISNING AF VIKARSKEMAER VED OPRETTELSE OG REDIGERING (adminsitrator)

Tidligere blev der yderst til højre vist en kolonne med evt. indhold fra frie skematekster. Da denne form for skema sjældent benyttes, viser vi nu ikke længere denne kolonne, medmindre vi kan se den benyttes. Derudover har vi på flere steder ifm. vikarskemaoprettelse synkroniseret ordet "Vikarnote", så nu hedder noten til vikaren "Vikarnote" alle steder.




MINDRE RISIKO FOR FEJL VED BESKYTTEDE ELEVDATA (administrator)


Hvis man skal tildele en person adgang til alle klasser, er det fristende at benytte dobbeltpilen, for at flytte klasser til boksen til højre. Det havde desværre den bivirkning, at udover alle klasser blev flyttet, blev alle elever og hold også flyttet, hvilket medfører et dårligt overblik samt ekstraarbejde for SkoleIntra ved indlogning. Derfor har vi nu ændret dobbeltpilen, så den nu kun flytter klasserne til højre boks.



HJÆLP TIL OPRETTELSE AF AKTIVITETER


Når man opretter en aktivitet i kalenderen, kan man vælge mellem forskellige aktivitetstyper. Aktivitetstypen er med til at bestemme hvem som kan se aktiviteten. Vi har derfor tilføjet en lille infotekst, som gør opmærksom på hvem der reelt kan se aktiviteten.


NYT BAGGRUNDSBILLEDE VED LOGIN


Winter is coming. Winter is already here. 




FORÆLDREINTRA APP 2


Vi har for nogle uger siden frigivet vores nye app til Forældre. Den kan findes i både app store og Google play, hvis man søger efter ForældreIntra app 2. ForældreIntra app 2 giver adgang til alle funktioner inde i selve app'en, uden man behøver at blive sendt videre til en browser. Både den gamle ForældreIntra app og ForældreIntra app 2 kan benyttes i øjeblikket. Vi vil indsamle nogle erfaringer fra ForældreIntra app 2 inden vi skifter helt. Du kan herunder se et par billeder fra ForældreIntra app 2.


Forsiden        






































Menu



Skift mellem børn og indstil notifikationer



Det var alt - tak for opmærksomheden.