Nogle brugere, som logger på med UNI-login, oplever ved åbning af beskyttede områder, som f.eks. klasseloggen, at indtastningsfelterne til UNI-login mangler. Det er derfor ikke muligt at tilgå klasseloggen.


Man kan undgå det, hvis man logger på med almindeligt login (brugernavn/initialer og kodeord) - Hvis muligheden ikke findes på loginsiden, så kan administratoren gå ind på Admin > Tilpasning > Log på / log af og ændre til valgfrit login. Adgangskoder administreres via Admin > Adgang > Brugernes koder og rettigheder.


Vi har hørt om problemet i flere browsere.


Indtil videre er det lykkedes at løse problemet i Chrome og Edge ved at trykke Ctrl+Shift+Delete for at rydde de midlertidige Internetfiler. I Edge kan det dog være nødvendigt, at vælge at sætte flueben ved alle mulighederne, inden der ryddes.


Vi anbefaler, man prøver at rydde de midlertidige Internetfiler, hvis man også oplever problemet i andre browsere.


En alternativ løsning er, at højreklikke på menuen "Klasselog" og vælge at åbne siden i en ny fane eller et nyt vindue.